Den sidste tid i Masindi
07 Feb 2012 Leave a Comment
Nu er der ikke mange dage til jeg tager fra Masindi og videre til sidste etape af mit eventyr i Tanzania. Her i den sidste tid har jeg faaet set hvad Masindi og omegn har at byde paa – hvilket faktisk er mere end man lige umiddelbart skulle tro.
BOOMU WOMEN’S GROUP
En halv times tid fra Masindi ligger Boomu Women’s Group, som er som en uopdaget lille oase lige udenfor den kendte nationalpark Murchison Falls. Her havde Mie og jeg en overnatning i total afslapning og stille omgivelser. Vi boede i en lille rund lerhytte, der var omgivet af traer, blomster, smaa stier og flere smaa hytter. Om aftenen var der helt roligt og saa moerkt at man ikke kunne se sin haand lige foran naesen. Vi lavede dog ogsaa andet end at sove hos kvindegruppen. Vi var paa en community walk, hvor vi besoegte to lokale familier, der delte deres hverdag med os. Den ene mand var smed og viste os sit lille vaerksted, mens den anden familie indviede os i bl.a. lokale foedsler og hvordan man maler mel med to sten. Efter vores tur, kom vi tilbage til kvindegruppen, hvor et fantastisk laekkert maaltid var tilberedt til os. Der var de lokale retter, men de smagte bare dobbelt saa godt som normalt – delvist pga. den hvidloeg, der gavmildt var brugt i div. Sovser.
KINYARA SUGAR FACTORY
Ogsaa lige I naeromraadet ligger en kaempe sukkerfabrik, der producerer nok sukker til hele Uganda + de omkringliggende afrikanske lande. Her saa vi produktionen af sukker, som er i gang 24 timer i doegnet alle aarets dage. Fabrikken var kaempe stor og lugtede nogle steder af klam bondegaard, men det var en rigtig sjov tur. Vi saa alle led i produktionen fra de lange sukkerroer, der blev hakket til bittesmaa stykker til saften der blev udvundet og opkogt til den danner sukkerkrystaller. Vores tur sluttede i fabrikkens ”shop” som er en kaempe, kaempe stor hal fyldt med gule saekke med sukker. Herinde var der mange ton sukker og mens vi stod og var fascinerede over hvor store maengder sukker, der findes her, fik vi at vide at hallen slet ikke var stor nok til alt det sukker, der produceres. Den var kun en af fabrikkens butikker. Utroligt meget sukker! Men naar man taenker paa hvor meget sukker en ugander bruger i bare en kop the er det forstaaeligt nok at der skal produceres en hel del.
CHIMPANSE TRACKING
Sidste loerdag startede kl 6 om morgenen mens byen stadig var fuldstaendig moerklagt. Der havde vi afgang fra Masindi – Mie, jeg og to guider, der skulle med os ud og kigge paa chimpanser. Efter en times koersel naaede vi Kansongoire Forest, lige som solen var ved og staa op og chimpanserne var ved at vaagne. Her begyndte vi vores tracking. Til at starte med var det bare en vandren rundt bag vores to guider i kanten af en stille skov, mens vi rystede som espeloev. Det var en kold morgen! Pludselig hoerte vi abeskrig. Saa mange at det loed som en kaempe abefest. Vores guider gik nu maalrettet og foerte os igennem skoven, hvor vi mange steder sank helt ned i mudder og jeg fik utallige rifter paa laeggene. Da vi kom ud paa skovens anden side, saa vi de kaempe chimpanser. De hyggede sig med at spise sukkerroer i kanten af skoven og vi havde godt udsyn til dem og kunne bevaege os meget taet paa (omkring 10 m. var det taetteste vi kom). Vi blev i et stykke tid og observerede chimpanserne. Hvor meget de minder om mennesker og hvordan traerne svajer under deres vaegt naar de springer rundt i kronerne. Det var en virkelig sjov oplevelse og da vi koerte tilbage til Masindi var vi godt tilfredse paa trods af de gennembloedte sko og den tidlige morgens kulde.
SWIMMING POOL
I Masindidistriktet findes der en swimmingpool, som man har adgang til hvis man er i Kinyaras management, betalende medlem eller hvis man har de rigtige connections. Mie og jeg er en del af gruppe nr. 3 og besoegte poolen i weekenden. Det var som at vaere i en helt anden verden. Der var helt stille, fine omgivelser, kolde drikkevarer og ingen der stirrede og pegede. Jeg kan ikke huske hvornaar jeg sidst har nydt en swimming pool saa meget. Det var livet!
Jeg er saa smaat ved at tage afsked med Masindi og Family Spirit, selvom jeg ikke rigtig kan forholde mig til at jeg forlader det hele om under en uge. Men jeg siger til mig selv at det ikke er for evigt. En dag maa jeg komme tilbage og se hvordan det gaar med Thomas, Mercy, Dixon, Amos, Atugonza, Mable, Romeo og alle de andre dejlige boern, som har vundet mit hjerte.
Mie har lavet en meget fin blog med smaa beretninger og indsigt i livet paa Family Spirit. Derudover er det lykkedes hende at uploade nogle billeder med hjaelp fra sin iPhone, som er en del bedre end internetcafeernes computere. Saa hvis I har smag paa mere, kan I kigge paa www.mieiuganda.blogspot.com
Januars travlhed
15 Jan 2012 Leave a Comment
Titlen ”Masindis eneste mzungu” er allerede blevet foraeldet. Allerede i mandags kom en ny voluntoer til Family Spirit, Mie, saa det var ikke saa laenge jeg kom til at vaere der alene. Det kom som en overraskelse, men en dejlig overraskelse. Saa nu er vi to danskere til at underholde boernene og indtil videre gaar det straalende. I oejeblikket sker der en del paa Family Spirit, saa vil lige naevne et par ting.
HYGIEJNEPROJEKT
En schweizisk hjaelpeorganiastion, ”Light for the forgotten children”, er i gang med et gennemgaaende hygiejneprojekt paa Family Spirit. Det startede for to uger siden og der er allerede blevet gjort en masse. Vi startede med at fjerne alle madrasser, taepper osv fra sengene. Mange af madrasserne var naermest ikkeeksisterende og betraekket var fuldstaendig moerkebrunt af skidt. Jeg ved ikke om det nogensinde er blevet vasket, men det er det i hvert fald blevet nu. Da vaerelserne var blevet toemt blev de sproejtet to gange for at fjerne de ”bed bugs” som har slaaet sig godt og grundigt ned i senge, madrasser og vaegge. De gode madrasser er kommet ind igen med rent sengebetraek og alle de daarlige vil blive erstattet af nye. Derudover vil organisationen sponsorerer alt der skal bruges til den daglige hygiejne: saebe, tandboerster, vandrensetabletter osv. Det er fantastisk og lige hvad der er brug for.
En del af projektet er ogsaa at renovere bygningerne, saa latrinet og facaderne er blevet rekonstruerede og malet paa ny. Saa Family Spirit bleiver saa flot og faar en ”ny chance” med stoerre fokus paa hygiejne. Det er ikke fordi Suzan og Isaac har vaeret fuldstaendig ignorante foer, men de har simpelthen ikke haft ressourcer til at forbedre alt det der skal forbedres.
HOEST
Family Spirit har et stykke land, hvor de det sidste halve aar er begyndt at dyrke afgroeder. Ogsaa dette projekt er opstartet af den schweiziske organistaion og intentionen er at boernehjemmet skal vaere mere selvforsynende. Nu er vi endelig begyndt at se frugten af den indsats de har gjort derude. I loebet af ferien har en del af de aeldre drenge boet ude paa farmen og hoestet og i sidste uge kom en bil med ladet fuld af majs. Siden har disse majs hver dag ligget i solen for at toerre og vi har haft et kaempe arbejde med at pille kornene af kolben. De skal nemlig males saa melet kan bruges til at lave posho. Selvom det er et kaempe arbejde, hygger vi os ogsaa med at sidde og pille. Naar jeg saetter mig samler der sig tit en masse boern omkring mig og hjaelper. De smaa boern har dog kun taalmodighed til en eller to kolber, men det hjaelper jo alt sammen. Jeg selv har virkelig vaeret effektiv og har faaet pillet flere hundrede majs. Det har dog gjort mine haender rimelig haeslige at see paa – pt. Har jeg 5 vabler i helingsprocessen, men der har vaeret flere – jeg havde vist ikke en saa god teknik i starten. Men efter en uge er vi nu naesten igennem foerste sending af majs og jeg haaber at der kan blive til en hel del majsmel.
Vi har ogsaa faaet sesam fra farmen. Det er lidt sjovt, for jeg har faktisk fulgt sesammen fra plante til faerdig ingrediens i maden og det er ikke noget jeg som koebenhavnerpige har proevet foer. I december var jeg med ude paa farmen og var med til at hoeste sesam, som de her kalder sim sim. Planterne er nogle hoeje stilke med smaa ”frugter” hvor sesammen er inde i. Efter at have samlet planterne i bundter blev de sat op paa et stativ til toerre. Efter toerringen kan man banke sesamkornene ud og disse skal saa sorteres for alle planteresterne – dette skridt har jeg ogsaa hjulpet til. Sesammen bliver nu ristet og derefter malet til en pasta, som man kan tilfoeje i boennesovsen, som et ekstra kosttilskud. En saadan boennesoevs spiste vi i fredags og det var dermed sidste skridt i sesammens rejse fra plante til min mave. Det er meget sjovt at bevidne, hvor meget bearbejdning, der egentlig skal til foer raavarerne ligner dem vi kan koebe i supermarkederne i Danmark.
OVERNATNING
I tirsdags overnattede jeg paa Family Spirit. Hele den foregaaende uge, havde Suzans reaktion paa at jeg ville gaa hjem: ”Noo, you will sleep here tonight” med et stort smil. Saa tirsdag gjorde jeg det. Boernene var meget begejstrede og spurgte mig 50 gange i loebet af tirsdagen om jeg virkelig ville sove dig. De troede vist ikke helt paa mig.
Der er en helt anden stemning paa Family Spirit om aftenen, saa det var rigtig hyggeligt at vaere der. Jeg var dog ikke saa underholdende, for efter at have vaeret paa boernehjemmet en hel dag bliver man rimelig traet. Men boernene var nu stadig begejstrede selvom jeg ikke var saa aktiv.
Jeg fik et rigtig fint sted at sove. Her i ferien bliver mange af klasselokalerne brugt til at sove i og baby class’ klasse er blevet indrettet som vaerelse for en kvinde, der hedder Molly, hendes baby Favourite og nogle af de aeldre piger. Herinde fik jeg min egen madras paa gulvet med en meget skaevthaengende myggenet over. Det var saa fint.
MUSIK
Jeg er blevet ret vild med den afrikanske musik og har heldigvis faaet en del af min ven Innocent. Lige pludselig har jeg ogsaa en lille laptop, som Julies soester saa gavmildt efterlod til mig, da hun tog tilbage til Danmark. Saa jeg kan faktisk baade se film og hoere lokal musik naar jeg sidder hjemme i min seng. Det er virkelig et luksusliv!
Jeg har nu vaeret vaek fra Danmark at der er nogle ting, som jeg virkelig saetter pris paa. Fx maelkethe. Mie bryder sig ikke om den soedmaelksfede maelk med en smule the og en del sukker i, men jeg synes det er saa laekkert. Det er noget jeg er begyndt at faa serveret engang imellem her paa det sidste. Naar man har vaeret hjemmefra saa laenge, er der altsaa bare nogle ting, som man normalt ikke ville bryde sig om, der bliver det man er vild med.
Som I kan hoere sker der en del her i januar – det er maaske ikke ligefrem travlhed (nok rimelig langt fra), men der sker ting og sager her i Masindi.
Masindis eneste mzungu
05 Jan 2012 Leave a Comment
Det er laenge siden jeg sidst har skrevet om min oplevelser, men der er sket saa meget og jeg har haft en smule travlt. Der er sket en masse og jeg vil bare skrive om et par af tingene saa det ikke bliver en hel roman.
Min rejsekammerat Julie er rejst hjem til Danmark, saa nu er jeg paa egen haand. Jeg har vaeret lidt bekymret for hvordan det skal gaa, men indtil videre gaar det helt fint – det er dog ogsaa kun en uge siden hun er rejst. Heldigvis har jeg et netvaerk af skoenne mennesker baade paa Family Spirit og i familien, saa det burde ikke vaere noget problem at faa tiden til at gaa. Men tilbage til hvad der er sket…
JUL
Egentlig fejrer man julen d. 25. hernede, men jeg soergede for at der ogsaa var masser af jul d. 24. Julie, jeg og Julies soester Kathrine, som var paa besoeg fra Danmark, var oppe paa Family Spirit og skabe julestemning. Vi havde nissehuer paa og uddelte pebernoedder, lakridser og saebebobler. Boernene var begejstrede for slikket – selvom de ikke broed sig om lakridserne – og de underholdt sig i lang tid med at lave de stoerste bobler, de fleste bobler eller bare loebe rundt pg smadre de andres bobler. Derudover blev der takket vaere de penge der er blevet indsamlet koebt koed til julemaden, saa der var rigtig god stemning. Alle var meget taknemmelige, baade for de smaa ting vi kunne give dem og for den mere noedvendige gave i form af penge til mad.
Da jeg kom hjem fra Family Spirit lavede jeg risengroed. Det tog evigheder at forberede groeden over en slags trangia med kul, men til sidst blev den faerdig. Baade Joy og boernene var dog lidt skeptiske – det var da noget maerkeligt noget at koge ris med maelk og saa spise det uden sovs til – men da jeg serverede for dem var de godt tilfredse. I de efterfoelgende dage fik jeg stadig kommentarer om at mine ”danske ris” smagte dejligt. Min mor har sendt noget marcipan og nougat herned, saa vi lavede ogsaa konfekt og det synes de ogsaa var laekkert – dejligt soedt i modsaetning til vores lakridser. Saa d. 24. var faktisk ret julet.
D. 25. var dog ikke specielt julet hvis I spoerger mig, men nu kommer jeg jo ogsaa fra et forbrugssamfund og vi vaelter os i gaver, mad og pynt i juletiden. I hvert fald skete der ikke saa meget andet end en julegudstjeneste, hvor hele familien var umådeligt fint klaedt paa – os mzungu passede slet ikke ind. Derefter var der en lidt finere frokost end normalt – kylling og baade ris, kartofler og matoke + en sodavand – og saa stod den ellers paa TV og ingenting resten af dagen. Saa det var ikke vildt festligt og jeg er glad for at vi ogsaa fejrede julen d. 24.
GUDMOR
D. 26. december blev jeg gudmor. Ikke kun til et, men til to smaa boern fra boernehjemmet. Min oejesten Thomas og en lille pige kaldet Favourite (meget specielt navn, I know). Selve ceremonien var meget specielt for der var ca. 50 boern der skulle doebes og der var derfor ikke saa meget tid til den enkelte. De tre gudforaeldre gik op til praesten, overrakte barnet (det var mit job) og saa doebte praesten barnet med vand fra en lilleskaal paa et bord. Saa var det ned paa plads igen og den naeste blev doebt. Det tog maaske 30 sek. Pr. barn, hvis det overhovedet var saa lang tid. Bagefter fulgte to timers gudstjeneste paa det lokale sprog, hvor tiden sneglede sig af sted. Jeg foelte mig befriet da det endelig sluttede, men skammede mig lidt, da vi skulle have taget et faellesbilled og jeg igen var meget underdressed i forhold til de andre. Jeg havde da ikke lige taenkt over at mine traeningbukser maaske ikke var saa passende til en barnedaab…. Men ingen kommenterede det, saa det gik.
RIVERRAFTING OG BUNGEE JUMPING
Mens Kathrine vra paa besoeg tog vi til Jinja, som er Ugandas ”adventure city”. Den foerste dag i byen var vi ude og riverrafte. 5 timers rafting 28 km. Ned af Nilen var en fantastisk oplevelse. Der var flade stykker, hvor vi bare padlede i vores gummibaad eller floed med stroemmen, mens vi laa i vandet og plaskede i vores redningsvest. Saa var der vilde stykker, hvor kaempe boelger skyllede ind over baaden og man konstant sad med tanken: ”Det her klarer vi ikke”. Men man klarede det hver gang og havde adrenalinen pumpende i kroppen. Jeg slap af sted med kun at falde i vandet en gang, hvor alt jeg opfattede var: ”Her er meget vand. Rigtig, rigtig meget vand. Hvor er jeg? Meget vand… Taenk at jeg stadig kan holde vejret.” Jeg kom dog sikkert op i baaden, gennembloed og grinende, og vi fortsaette ned af den smukke Nil.
Anden dag i Jinja var jeg ude og bungee jumpe. Hoppet var kun 44 (det er ret lidt i bungee jumping standard), men det var rigeligt hoejt for mig. Jeg var saa bange at jeg rystede over det hele og skulle tage sammen i lang tid foer jeg endelig kunne hoppe. Det eneste jeg opfattede i hoppet var: ”Det her er sindssygt” og saa hang jeg og dinglede for enden af snoren. Det var dog en fed oplevelse og jeg er glad for at jeg gjorde det, men jeg har aldrig foer gjort noget, der var saa sindssygt. Det stred imod alle instinkter og hele min krop skreg bare: ”NEEEJ!”
HVERDAGEN
Ellers gaar hverdagen sin stille og rolige gang. Jeg er paa Family Spirit fra kl. 9 til omkring 16-17 tiden. Jeg leger med boernene, snakker og hjaelper til med smaating rundt omkring. I sidste uge havde jeg for foerste gang farveblyanter med og vi har tegnet og farvet hver dag lige siden. Noget af det foerste jeg bliver moedt med naar jeg kommer om morgenen er boern der siger: ”Caroline, I want to shade.” Det er fedt t det er saadan en succes, men jeg maa snart ud og koebe mere papir, for de tre farveboeger og den ene blok med papir, som jeg havde til at starte med, er naesten brugt op allerede.
Mine eftermiddage bruger jeg paa at laese, bade, snakke med Joys boern (som har vaeret hjemme paa ferie siden starten af december) og lave lidt yoga. Yoga er en af mine ”nye, gode vaner” – det er jo et nyt aar. Jeg haaber bare at det kan blive ved med at vaere en god vane. Torsdag til soendag sidder jeg foran fjernsynet mellem 20 og 21. Jeg er nemlig blevet ret fanget af den bedste af de daarlige spanske soaps, ”Don’t mess with an angel”. De sidste to uger, har vi haft stroem naesten konstant. Der har vist kun vaeret tre dage uden og det er saa fedt! Saa fjernsynet koerer stort set hele tiden og Joys boern er vist rimelig meget addicts. Heldigvis har vi til aere for dem faaet Disney Channel og diverse andre tegnefilmskanaler, saa det er mest amerikanske programmer der koerer. Til jer, der mener at amerikanske teen-serier er noget af dett vaerste vil jeg bare sige… Nej! Det kan blive meget, meget vaerre! Saa jeg nyder Disney Channel.
Det er vist nok for denne gang. Jeg skal nok faa skrevet updates lidt oftere fra nu af. Satser jeg paa i hvert fald… Haaber I alle derhjemme har haft en dejlig jul og et godt nytaar!
Indsamlingen fortsaetter…
29 Dec 2011 Leave a Comment
Tusind tak for de fine bidrag til Family Spirit! Der er indtil videre blevet indsamlet 5800 kr hvilket er helt fantastisk! Al gaeld er nu blevet tilbagebetalt og boernehjemmet fik koed juleaften som den eneste dag hele aaret. De er meget taknemmelige! Dog fortsaetter indsamlingen, da der gerne skulle kunne koebes posho og boenner helt til marts 
Giv en gave der maetter mange smaa maver
19 Dec 2011 Leave a Comment
I en lille by I Uganda gemmer der sig en fantastisk skat – boernehjemmet Family Spirit. Her er der omsorg og kaerlighed og humoeret er hoejt, selvom midlerne er smaa og baggrundene er tragiske. Boernene vokser op i trygge rammer med mulighed for uddannelse og en lysere fremtid.
Family Spirit er opstartet og drevet af Suzan og Isaac, som lever med HIV og derfor har viet deres liv til boernehjemmet. Stedet financieres udelukkende af donationer og som regel er der sponsorer. Men pt er der ikke en madsponsor. Derfor er al maden den sidste maaned blevet koebt paa kredit.
Derfor vil jeg bede DIG om at hjaelpe Family Spirit. Det er ikke meget der skal til. Maden bestaar hver dag af posho og boenner. De 180 boern og 15 voksne spiser 200 kg. posho og 84 kg. boenner ugentlig, hvilket koster 600.000 uganda shilling (= 1200 danske kr). Det er 170 kr. om dagen.
Et helt boernehjem kan faa mad i en dag for 170 kr!
Der er selvfoelgelig ikke krav om at betale saa meget, et hvert lille bidrag vil hjaelpe Family Spirit igennm denne haarde tid.
Saa giv en skilling, der bliver til meget i shilling
Reg. nr: 2104
Kontonr: 6878881530
Til gengaeld kan jeg sende et fint billed fra boernehjemmet.
Mange, mange tak for dit bidrag! Det goer en kaempe forskel her og bliver modtaget med stor taknemmelighed!
/Caroline Vedelsby, frivillig paa Family Spirit
Fortael gerne familie og venner om denne indsamling
(dette er taget fra den side jeg har lavet paa facebook: http://www.facebook.com/#!/pages/Giv-en-gave-der-maetter-mange-smaa-maver/324292664256236 paa facebook vil jeg gerne uploade en masse billeder, men det er ikke sket endnu pga. daarlig netforbndelse)
Adspredte tanker fra den lille by…
25 Nov 2011 1 Comment
Lige et lille update fra Masindi. Den sidste post blev uploaded en del dage forsinket og af Julie, der var paa postkontoret for at gaa paa nettet. Vi er ikke saa heldig med stroemmen – pt sidder jeg paa en internetcafe, der har generator, fordi det nu er tre dage siden der har vaeret stroem.
Egentlig er jeg har kun for at faa opladet min iPod og saa kan jeg jo lige saa godt udnytte tiden.
Det er ikke fordi der er saa meget ‘nyt’ at fortaelle. Eller det foeles I hvert fald ikke saadan. Nu har vi vaeret her I naesten tre uger og der er gaaet ret meget hverdag I den. Men I morgen tager vi til Kampala med de andre danskere og det glaeder jeg mig meget til. Jeg traenger virkelig til en yogurt! Det er noget af det foerste jeg skal have mig I storbyen! Pga. Den utilregnelige stroem er ting som yogurt og is ikke lige til at opstoeve her I byen. Men I Kampala har supermarkederne generatorer, saa der kan man faa det hele
Noget jeg vist ikke har faaet skrevet om er den ugandiske mad… Den minder lid tom den kenyanske og saa alligevel ikke.
I stedet for ugali faar vi posho – det er egentlig ret meget det samme, men smager bedre.
Vi faar stadig en hel del boenner. Paa Family Spirit bestaar min frokost af posho og boennesnask hver dag, saa det naar jeg nok at blive traet af I laengden. Ellers faar vi faktisk ret meget koed hos familien. Det er vist en luksus I lokal standard, men ikke noget vi er saa vilde med. Det smager egentlig fint, men er altid meget fedt, saa vi levner en del (der er mange store flaeskestykker som man med besvaer kan skaere af. Det er dog lidt besvaerligt de aftner hvor vi kun har begraenset lys.)
Jeg har faaet en ny afrikansk yndlingsret. Det er en sovs lavet paa jordnoedder – den er helt lilla og smager fantastisk. Mine sweet potatoes svoemmer I sovs naar det er jordnoeddesovsen, der bliver serveret. Og saa er der det lokale matoke. Det er madbananer, der er kogt. Jeg blev meget fascineret foerste gang vi fik det, for selvom matoke ligner en banan fulstaendig, smager den slet ikke af det. Det smager af en lidt cremet, kedelig kartoffel. Men er nu okay. Indtil videre har jeg ingen klager over maden, som saadan, men er nok rimelig trat af ris og boenner naar jeg kommer hjem. Og toastbroed. Vi faar toert toastbroed til morgenmad hver morgen og det er ikke det mest spaendende. Men jeg har faaet overbevist mig selv nogenlunde om at det er ‘laekkert’ – og nogle morgener tror jeg rent faktisk paa det.
Forleden var jeg med Julie paa arbejde paa hospitalet. Hun hjaelper til paa foedeafdelingen. Den er meget simple og bestaar af en stor stue med 16 senge og et foederum. Stuen er meget spravlet og fyldt af mennesker. Det skyldes at kvinderne selv skal have ALT med (taepper til dem selv og barnet, plastic, vat, handsker) og stuen er offentlig, saa saelgere af mad og babytoej gaar med jaevne mellemrum rundt derinde. Foedestuen er meget simple og herinde observerede viu en foedsel den dag jeg var der. Eller dvs. Julie hjalp til og jeg observer delvist. Det var en rimelig normal foedsel som gik meget hurtigt, men paa trods af det, fik jeg det meget daarligt og var knap ved at bevime efter at have vaeret derinde I nogle minutter. Saa jeg brugte en del tid I et lille siderum. Laegekaldet er nok ikke lige noget for mig (I modsaetning til Julie, som klarede situationen med overskud), men jeg regner med at give hospitalet en chance til. Satser paa at det bare var en foerstegangsreaktion.
I sidste weekend va vi I byen I Masindi, hvilket var ret specielt. Vi var ude med Frederik (en af de danske frivillige) og hans saakaldte vaertsfamilie, 26-aarige Innocent (og ja, Innocent er hans navn. Andre sjove navne jeg er stoedt paa er Angel, Precious og Sunday). Afrikanerne er virkelig svagdrikkere – tager to oel paa en aften og saa er de godt ude og sejle. Saa det falder dem meget naturligt at staa og danse hele aftenen, mens vi andre lige skulle varmes lidt op foer vi kunne slaa os rigtig loes. Selvfoelgelig bidrog den massive stirren paa barens eneste hvide ogsaa til at man blev lidt genert. Men der giok bare lige en time og saa havde jeg det rigtig sjovt. Det gik op for mig at man kan danse lige saa fjollet man vi log ingen vil synes at man er underlig, for man er jo hvid, og de ved ikke hvordan man danser I vesten. Efter den aabenbaring havde jeg det virkelig morsomt – ogsaa de gange hvor musikken pludselig stoppede I nogle minutter, for der dansede jeg bare videre. Der var ogsaa et par gange hvor stroemmen gik saa der blev helt moerkt og stille. Men saa staar man bare og chiller lidt indtil den kommer igen. Lidt specielt, men alle her er vant til det, saa ingen reagerede rigtig paa det.
Jeg forestiller mig at der er ved at vaere rigtig meget jul I Danmark nu… Man kan ikke ligefrem sige det samme om Masindi. Paa Traveller’s Corner haenger der et ‘merry christmas’-skilt, men det er vist ogsaa det eneste julede jeg har oplevet. Og saa skal alle til at paa ferie fra skolerne, saa familiestrukturen kommer til at aendre sig en del. Joys slaegtninger tager hjem til deres foraeldre, Judith er allerede rejst. Og saa kommer Joys egne boern hjem I dag. Saa det bliver spaendende at se om de er lige saa soede og lige saa irriterende som de andre.
Til sidst vil jeg lige komme med en lille bemaerkning, der optager mine tanker. Min far ringede I gaar og fortalte mig at min oldemor er doed. Hun var 99 aar og sov stille ind – en doed hun var klar til. Men det roerer mig stadig meget, for hun var en af dejligste kvinder paa denne jord. Saa varm og kaerlig og med det soedeste smil. Selvom jeg ville oenske at jeg var hjemme I denne tid tror jeg at hun ville sige at jeg skulle fortsaette mit eventyr. Men jeg haaber at hun stadig vil faa blomster fra mig og at alle derhjemme vil sende hende en tanke fra mig. Karen Mathilde Gielstrup – min skoenne oldemor, som holdt mig ved daaben og vis navn jeg baerer – vil jeg aldrig glemme.
Masindi
17 Nov 2011 Leave a Comment
Foerste besoeg paa en internetcafe I Masindi… Vi har vaeret her i praecis 7 doegn og har allerede oplevet en masse og vaeret igennem en stor del af foelelsesregisteret. Det er lidt svaert at overskue hvor jeg skal starte me at fortaelle, men lid t om min levesituation er sikkert meget passende..
THE MANSION
For mig selv er jeg begyndt at referere til vores hus som “the mansion” for det er et ord der passer rimelig godt til stedet. Jeg blev virkelig overrasket da vi fik vores foerste rundvisning, for huset er meget stoerre og flottere end jeg havde regnet med. Vores hus har 6 vaerelser, et koekken, et badevaerelse og et toilet. Der er rindende vand (saa dejligt!), men vi varmer vandet til at bade I (og bader I en balje), koger det til at drikke (ellers bliver vi syge) og bruger den udendoers latrine om dagen for at spare paa vandet. Men der er van dog det er skoent. Vi er ogsaa saa heldige at have stroem I huset! Men stroemmen I denne del af Uganda er meget upaalidelig. Dvs. Fuldstaendig upaalidelig. Jeg tror vi har stroem ca. halvdelen af tiden, hvilket som saadan ikke er et problem, men det er meget irriterende hvis man er midt I at se noget I fjernsynet og alt saa pludselig slukker. Jeg frygter ogsaa ret meget at den bare gaar mens jeg sidder her og skriver paa internetcafeens computer. Stroemsvigtene goer at vi render rundt med vores pandelamper stort set hver aften og bruger dem som lys naar vi laeser under myggenettet om aftenen. Jeg er virkelig taknemmelig for min pandelampe, det er den ultimativt bedste ting jeg har taget med paa denne rejse!
Julie og jeg deler en dobbeltseng I husets mindset vaerelse. Det gulvplads vi har er paa stoerrelse med en halv dobbeltseng, saa toej og ting ligger I bunker og poser paa gulvet. Det er lidt kaotisk, men vi er faktisk naaet frem til et meget godt system. Ellers hygger vi og bruger ret meget tid I sengen, naar vi er smadrede efter en dag paa arbejde eller gaar tidligt I seng for at lease, snakke og skrive I dagbog.
FAMILIEN
Vi er ikke kommet ud til en kernefamilie, som vi lidt havde regnet med. Vores mama hedder Joy og hun er faktisk den eneste der bor sammen med os I hovedhuset. Hendes mand arbejder ved graensen til Kenya (= meget langt vaek) og deres forhold er ikke saa godt – saa ham kommer vi maaske slet ikke til at se. De har to boern, men de gaar paa kostskole I Kampala. Til gengaeld bor tre af Joys slaegtninge I “Boy’s quarters”, som er en tilhoerende bygning, hvor vaerelser bliver lejet ud. Den aeldste af slaegtningene er 16-aarige Judith, som mere er I huset som en slags tjenestepige end som en del af familien. Det er hende der laver alt mad, vasker op, goer rent og vasker Joys toej. Det er ret specielt.. Nogle gange hjaelper vi til I huset men Joy vil ikke have at vi goer det uden at Judith deltager. Saa hun laver rigtig meget. Men hun er rigtig rigtig soed og vi snakker rigtig meget med hende.
ARBEJDET
Jeg arbejder paa Family Spirit Primary School and Nursery. Som det ligger I navnet er det baade et boernehjem og en folkeskole. Ca. 80 boern bor paa boernehjemmet, nogle af dem fordi deres foraeldre er doede og nogle af dem fordi deres familie bor meget langt vaek. I dagtimerne er der ca. 130 boern, der gaar paa skolen. Pt er der tre andre danske frivillige, der arbejder paa Family Spirit, men de rejser om 14 dage. Det er dog rigtig dejligt at de er der her I starten, saa de kan hjaelpe mig til at komme ind I tingene.
Paa Family Spirit er alt meget fleksibelt. Der er hverken konkrete moedetider eller konkrete arbejdsopgaver. Indtil videre har jeg vaeret der fra 9 til 15, men de andre bliver ofte laengere og tager saa til gengaeld en flere timer lang frokostpause. Vi er der meget som omsorgspersoner, saa for det meste leger og snakker vi bare med boernene. Ellers hjaelper vi til med at vaske op eller syer toej. Sidstnaevnte er meget tiltraengt for mange boern render rundt I helt iturevet toej. Og saa har jeg faktisk undervist. Allerede paa tredjedagen jeg var der, overtog jeg alle 5. Klassens engelsktimer. Det har vaeret lidt udfordrende men det er meget dejligt at have noget konkret at tage sig til. Dog slutter skoleaaret om en uges tid, saa jeg gennemgaar faktisk bare ting, som de allerede har laert og saa proever jeg at lave nogle laeringslege. Det er faktisk gaaet meget god tog boernene er rigtig soede og respektfulde.
BYEN
I guidebogen staarder at Masindi er en “sleepy smalltown”, men det ved jeg nu ikke om er rigtigt. Jeg synes det er en ganske hyggelig by af helt tilpas stoerrelse. Der er fx et rimelig stort marked, der baade har mad og toej, masser supermarkedet (dog meget smaa, det vi nok ville kalde kiosker I Danmark) og en del hoteller. Hotellerne er her fordi mange turister koere igennem byen paa vej til en nationalpark der ligger taet herpaa. Dette goer ogsaa at der er en café der hedder “Traveller’s Corner” som faktisk er rigtig hyggelig! Det er det perfekte sted at side I skyggen og nyde en sodavand til 3 kr. De 3 kr. Er saa 1500 shillings, hvilket stadig forvirrer mig lidt… Men jeg har saa smaat lagt den kenyanske omregningsmetode bag mig og vaennet mig til den nye. Det er faktisk rigtig let, saa jeg burde ikke vaere forvirret – man skal bare gange prisen med 2 og fjerne 3 nuller, piece of cake
